Fremlæggelse

Så blev største delen af fremlæggelsen også færdig gjort.

Museums projekt 2013

Horsens statsfængsel.

Horsensstatsfængsel har eksisteret i 153 år, igennem de 153 år har fængslet haft mange forskellige navne og haft mange forskellige slags fanger. Fra 1853-1930 blev fangslet kaldt Horsens straffeanstalt, men i 1930 blev der vedtaget en ny straffelov og derfor blev fængslet nu omdøbt til Statsfængslet i Horsens. Men under anden verdenskrig bruget tyskerne en enkel celle afdeling og kaldte denne afdeling Horsens Tugthus, det var her tyskerne holde de danske modstandsfolk fanget. Fra 1953-1973 kom fængslet så til at hedde Forvaringsanstalten og særfængslet i Horsens. I denne perioder var det hovedsageligt fanger med domme som tidsubestemt forvaring også kaldt psykopatforvaring og fanger med særfængsel også kaldt tidbestemt forvaring. Men så i 1973 hvor dommene som tidsubestemt forvaring stort set var afskaffet, kaldte fængslet sig igen Statsfængslet i Horsens, som det hed indtil lukningen i 2006.

Fængslet set udefra i 2013

Men nu til min tur rundt i fængslet. Det var ikke første gang jeg var derude, jeg havde været der et par gange før. Første gang var jeg derude med to kammerater, den ene havde prøvet at sidde i fængsel og det var derfor meget spændende at gå rundt med ham og hører hans historie omkring det at sidde i et fængsel.
Den anden gang var det med min nevø på 12 år. Der var det ligesom mig der skulle fortælle og forklare hvorfor man gjorde som man gjorde og hvorfor det så ud som det gjorde. Det var to sider af samme sag, utrolig spændende. MEN denne gang var jeg alene derude, en hverdag, om formiddagen. Der var ingen andre besøgende og jeg fik lagt mærke til en helt masse andre ting end de to andre gange jeg havde været der. Denne gang lagde jeg mærke til alle de små detaljer, fik nærmest følelsen af selv at være fange derinde. Hver gang jeg hørte nogen gå på gangene, blev jeg nærmest skrækslagende. En utrolig oplevelse. Museumet er bygget op på den måde at man bevæger sig igennem de forskellige afdelinger og forskellige tidszoner. Rundt på de forskellige gange er der lyde og samtaler som blev ført dengang. F.eks. når man skulle i isolations cellerne, hører man hvordan de bliver bedt om at tage deres tøj, sko osv. af. Da jeg kom til syge afdelingen hører man to sygeplejer snakke om nogle patienter og hvad de typiske grunde er til at man kommer er. Den sidste afdeling jeg lagde mærke til disse samtaler der er på straf- og isolations gangen  Her hører man også to kollegaer stå og fortælle om den ballade der har været tidligere og hvad de har gjort ved fangerne.

Et sted rørte mig dog dybt og jeg blev helt sentimental. Det var Kirken. Det var et meget smukt lokale der var bygget op som en kirke, imens jeg gik rundt derinde var der sange som vi stadig synger i dag. Utrolig livsbekræftende.

Rundt på gangene står der ting skrevet på væggene som fanger eller ansatte har udtalt sig engang. Der hænger små opslag om hvem der har boet i denne celle og hvilken straf han fik. Der var selvfølgelig også mange der prøvede at flygte og nogle det lykkes for. I kan klikke på linket, så kan i se fængslets fortælling om alt lige fra historie om fængslet til flugten http://www.faengslet2.dk/viden.html

Jeg snakkede med en kvinde som ikke arbejder på fængsel museumet men på Horsens museum, som er dem der står for denne udstilling

Spørgsmålet jeg stillede hende lød.

Har i haft nogen pædagogiske overvejelser med indover den form for museum og hvilke?
der til svare hun: Hvis vi taler om pædagogik i forhold til børn, står der på hjemmesiden, at vi ikke anbefaler museet til børn under 12 år. Og det gør vi ud fra viden og erfaring, om små børns abstraktionsniveau og forståelse for så komplekse og personligt indgribende samfundskulturelle tanker og regler. Fængsler er ikke for børn.

Det betyder ikke, at vi ikke har undervisningsmateriale. Vi er netop ved at udvikle undervisningsmateriale for mellemskole og udslusningstrin, samt for ungdomsuddannelser. Emnerne vi arbejder med for de tre grupper er meget forskellige. Det bliver materiale som kommer til at ligge online, og man vil kunne arbejde med det udelukkende i klassen, eller kombinere det med et besøg i museet, hvor man kan gå rundt alene eller få en af museets formidlere til at stå for besøget. Vi har gennem lang tid arbejdet med testklasser, og har fundet en form som fungerer rigtig godt. 

 Her ser vi sikkerheden rundt om fængslet

Gangene set nede fra

Dette er som jeg skrev tidligere. Disse tekster har indsatte eller ansatte skrevet. de er rundt på alle gange

Dette er fortællingen om en indsat i en forbedringscelle

Det var sådan cellerne så ud i 1873-1933

udtalelser fra syge afdelingen.

Disse genstande er visning på hvordan fangerne lavede piber så de kunne ryge deres Hash

Sex og sikkerhed i fængslet, under besøg

Den nyere fløj, men aktiviteter for de indsatte

Nyere værelser.

Køkkenet til fælles brug 

Gården, hvor henrettelserne foregik i meget gamle dage.

Fritids aktiviteter. 

Celle gangene

Gangene set oppefra

Kirken

Kirken

 Prædikestolen 

Kirken

Aktiviterne jeg forstillede mig kunne foregå på lige netop dette museum var faktisk, at dette museum er igang med at udvikle denne skattejagt som vi prøvede over i svendborg, hvor man går med sin smartphone og skal svare på 10 forskellige poster. men en anden ting ville være at lave nogle af de ting som de indsatte blev bedt om at lave imens de sad der.

Museumsopgave

Jeg har fundet det museum jeg vil besøge og undersøge muligheder for pædagogiske projekter.

Jeg har valgt at tage Horsens statsfængsel, da jeg syntes dette museum er utrolig spændende og virkelig fanger en, med forhistorier. Men på dette museum er der alt fra opbyggelsen til nedlukningen.
Jeg glæder mig til at komme derud, igen. Få snakket med ansatte og tage en masse billeder, der kunne være med til at I syntes lige netop dette museum var interessant.

i kan se lidt med her. :

http://www.faengslet2.dk/

-Randi

Opgave 4 på biotop

Biotop opgave 4.

Jeg har i denne opgave valgt at se på. Hvad kan man bruge naturens redskaber til.

Målgruppe: Denne opgave tænker jeg en målgruppe som vuggestue/børnehave børn.

Mål: Få børnene til at se alt hvad naturen kan bruges til.

Jeg gik på mit biotop og fandt Kastanjer og flere forskellige blade.

Kastanjer, fundet på biotop, tidligere på året

  Bladende, når de er friske og inden de bliver tørret og kommer i press

Det første jeg gjorde var at tørre og presse mine blade, så de var nemmere at arbejde med. Det skal dog siges disse blade har jeg fundet henne i oktober-november måned og har lagt i pres mellem bøger.

                                     Bladende der ligger i press

Imens mine blade ligger i pres. Forbereder jeg kastanjerne. Her fik jeg lov at låne min fars Søjleboremaskine, til at lave huller i disse kastanjer, så de var nemmere at trække på ståltråden. Dette ville jeg dog også klart anbefale, i stedet for at sidde og kæmpe med en håndskruetrækker, DET ER HÅRDT FOR FINGRENE ;)  

Projektet med Kastanjerne, foregår så ledes at jeg laver hullerne, trækker dem på ståltråd og til sidst samler man den i begge ender og pynter med hvad man nu vil slutte den af med, jeg har her valgt at bruge rød bast snor.

                                               Starten

                              Dette er lige inden jeg samler den

                                      Det færdige resultat

Som det næste projekt jeg har valgt at bruge, er det mine pressede blade. Man kan lave mange ting med disse blade. Jeg har lavet en plakat, hvor jeg har limet de forskellige blade på. Man kan vælge at laminere disse plakater også, så har man pludselig dækkeservietter. Man kan bruge bladende til mange ting.

                                           De pressede blade

                                    Her har jeg lim på plakaten

Her er det færdige projekt, det er dette man også kan laminere og bruge som      dækkeservietter

Jeg vil sige at dette projekt har en læring for børnene i vuggestue alderen, f.eks. at trække et stykke tråd igennem dette hul. At begge hænder skal være i brug. Det tror jeg kan være en udfordring, men en god læring om motorik.

I den kommende netperiode, skal jeg ud og finde nogle forårs farver og lave nogle flere ting med naturen. Måske når vi når tulipantiden, ud og finde en masse skønne farver.

Det var det jeg ville fremhæve fra mit biotop.

Dyreholds projekt

Kampfisk, Karpefamilien, Guldfisk og slørhaler.

Jeg har valgt at arbejde med en kampfisk. Det har jeg blandt andet gjort fordi det er en fisk man kan have i et lille akvarium (som jeg må have i min lejlighed) og i et større akvarium, som man f.eks. kunne have ude på de forskellige institutioner, som f.eks. børnehaver, bosteder for udviklingshæmmet. Ja stort set alle steder kan man have denne slags fisk. Igennem denne opgave vil jeg komme ind omkring hvad gør man før, under og efter perioder, hvor fisken skal leve i dette akvarium.

Inden jeg fik fisken hjem, var jeg nede og købe en bowle og ting til den, f.eks. planter, pynt og grus.

Da jeg var nede i butikken fik jeg af vide, at vandet skulle stå i 14 dage inden jeg kunne komme fisk i vandet. Grunden til dette er at vandet skal have den rette bakterie værdi, for at fisken kan overleve i det. Men så sød som han var, kunne vi selvfølgelig fremme processen med nogle bakterie dråber der kunne dryppes i vandet og så skulle det kun stå 5-7 dage. Så jeg fik købt en bowle, indhold, dråber og foder. Da jeg kom hjem fik jeg placeret pynte tingene og planten i bowlen, fik den fyldt med vand og dryppede så dråberne i.

På billedet ser man bowlen og indhold, inden jeg får hentet kampfisken, der skal leve hjemme ved mig.

Endelig var der gået de 5-7 dage og jeg fik hentet lille Blobber, en rød han kampfisk.

De første 3 dage lagde jeg mærke til at han enlig ikke kunne finde sig til ro i denne lille bowle, jeg tænkte meget over om der var noget galt med den. Han svømmede bare rundt i ring hele tiden. Som om der var noget galt. Jeg gik på nettet og fandt ud af, at denne akvarium fisk enlig er en selskabelig fisk. Men som dagene skred frem, fandt han sig mere og mere til rette. Han spiste godt 5.-10. dag. Som anvist fra dyreforhandleren, fik han ganske lidt mad hver dag, men ikke mere mad end det kunne forsvinde på kort tid. Man kunne nemlig overfodre en fisk, fortalte han. Da vi nåede hen til dag nr. 10 var det tid til at vandet skulle skiftes, dette forgår, efter anvisning fra dyrehandleren. Han fortalte mig at når jeg skulle skifte vand ved min fisk, skulle man tage halvdelen op i en skål og den anden halvdel smed man ud. Så gjorde man bowlen ren, derefter kom man det gamle vand i og lige så meget gammelt vand du havde, lige så meget nyt vand skulle der så oven i. Så det nye vand blev om-iltet af det gamle vand.

Dette gik også ganske godt, Blobber havde det godt. 

Troede jeg. Han stoppede med at spise efter denne rensning af bowlen og det var som om han gemte sig hvor han nu kunne. Han ville ikke rigtig ud når det var lyst, han lå inde bag planten, og først om aften når kun tv’et var tændt kom han frem. Det var som om han blev sky.

Dette har jeg ikke kunne finde nogen løsning på, hvorfor skete. Jeg har intet kunne finde. Har kigget normale akvarium fisk’s sygdomme og ingen af dem lyder som noget af det Blobber oplevede.

Men efter denne periode, gik der 5-6 dage, så fandt jeg desværre Blobber ligge på rygge i bowlen og han rørte sig ikke. Ja desværre. Blobber var død for mig. Havde fulgt alt hvad dyrehandleren sagde og alligevel overlevede han kun små 16 dage.

R.I.P Blobber

Efter hans død, fik jeg ham fisket op og begravede ham i toilettet, gjort bowlen ren og smed planten ud. Nu er bowlen klar til en ny lille Blobber.

Dette dyreprojekt jeg har lavet med lille Blobber, vil jeg sige kan bruges i en bred målgruppe, børn i børnehaverne ville syntes det var spændende at have en fisk at fodre, se hvordan den færdes i de forskellige omgivelser, der nu kan være rundt i et akvarium. Jeg oplevede det i min sidste praktik, nogle enkle børn var meget optaget af disse fisk, så når de mødte ind om morgenen, ville de meget gerne fodre fiskene og kunne stå længe og se på hvordan de svømmede rundt.
De bruger deres sanser på en speciel måde. Synet fanger alle farverne i dette akvarium og jeg oplevede børnene også lugtede til foderet. Men vil sige udviklingshæmmet ville også kunne have dette slags dyr. Da det ikke er tidskrævende, men de måske stadig får en succes, ved at de kan sige. ”Jeg har dette dyr som er mit og jeg passer det selv.”

Jeg vil sige, pædagogens rolle i sådan et forløb som mit. Er først, tage med borgeren/brugeren ud og finde den ønskende fisk, få den transporteret korrekt hjem, få gjort akvariumet/bowlen klar til brug. Der efter skal pædagogen følge op på om det går godt for borgeren at passe denne fisk. Være med til at give ham/hende succes med denne opgave. Skulle det gå hen og ske at fisken døde, som i mit tilfælde, skal pædagogen være klar til at snakke med borgeren om døden. Hvis de selvfølgelig spørger til det. Men pædagogens rolle i lige netop dette projekt vil jeg mene er at være observatør.

Historie om Kampfisk og Karpefamilien.

Da jeg ikke kunne finde noget om kampfisken var jeg nede i dyrehandleren, der fortalte han at en kampfisk er en del af karpefisk familien. Og da jeg ikke kunne finde noget konkret om kampfisken, valgte jeg derfor at finde lidt om karpefisken; Guldfisk, det var den fisk en kampfisk lignede mest, fortalte forhandleren.

Guldfisken er en del af karpefamilien, guldfisken er en forholdsvis lille gruppe i karpe familien men stadig den mest almindelige fisk, i denne familie.

Den maksimale guldfisks længde er på 59 cm og med en vægt på 3 kg. Dog bliver de fleste guldfisk under halvt så store.
Guldfisk kan sagtens overleve en vinter i en havedam. Dette kræver dog at man har en dybe på min. 90 cm. Hvis man begynder at fodre en guldfisk for tidlig på året kan de risikere at dø. Man skal derfor vente til vandet ca. er nået en temperatur på 10 grader.  

Der findes flere slags guldfisk. F.eks. Slørhaler som er en af de mest populære fisk til et akvarium. Slørhaler findes i mange former og farver.
Men for at finde frem til slørhalernes start-historie skal vi ca. 1000 år tilbage.

Omkring år 970 var der en embedsmand i Kina der interesserede sig for at opdrætte fisk. Han brugte sin havedam til at avle guldfisk i.
Men da Kejser Chao-Kou blev interesseret for guldfisk, gik det utrolig stærkt. Til at starte med var det nogle tilfældige krydsninger der skabte forskellige slags guldfisk. Men som tiden gik, blev det mere og mere målrette.

Da vi nåede hen til omkring år 1800-1900, begyndte de første slørhaler at dukke op. I 1950’erne var det lige pludselig 30 forskellige guldfisk og slørhaletyper.

Omkring 1600 tallet kom de første guldfisk til Europa. Dog kunne Europa ikke følge med Kina og Japan i opdrætsresultater. Dette mener man skyldes klima forskellen.

Den første guldfisk i Danmark kunne man se i 1890, da den botaniske have i København havde som nogle af de første fået denne værdifulde fisk til sig. Men man kunne også se dem i kommunale damme som f.eks. i Slagelse, Nyborg og Strib.

En almindelig Guldfisk kan blive omkring 20-25 år, slørhaler bliver derimod kun omkring 15-20 år

Litteratur:

http://bonniedyrecenter.dk/akvariet/bowler/sloerhaler/

Er dyr til børn- er børn til dyr. Af Ulla Didriksen og Trine Hyllested, Redigeret 2008

Dukke projekt

Jeg fik idéen til denne dukke, da jeg så min venindes mor, lave en sangleg med den. Hendes dukke er lavet ud af velour stof, min er lavet af filt stof

Jeg tegnede selv dukken af og derved lavede min egne skabeloner.

Jeg tegnede dem over på filt stykkerne. 

og klippede dem ud igen, stykke for styk.

Så skulle der til at syet, alle krops dele blev syet sammen.

Øjne skal den lille Dukke da også have

Øjne skal den lille Dukke da også have

Nu skal alle delene syet sammen, det bliver de gjort i hånden nu, i stedet for på maskine.

Så mangler der ikke meget mere. 

Tænder skal der til

og TADAAAA, han er færdig

Dukken fra skolen af

Tøjet er dukketøj, jeg er i gang med mit eget tøj.