Dyreholds projekt

Kampfisk, Karpefamilien, Guldfisk og slørhaler.

Jeg har valgt at arbejde med en kampfisk. Det har jeg blandt andet gjort fordi det er en fisk man kan have i et lille akvarium (som jeg må have i min lejlighed) og i et større akvarium, som man f.eks. kunne have ude på de forskellige institutioner, som f.eks. børnehaver, bosteder for udviklingshæmmet. Ja stort set alle steder kan man have denne slags fisk. Igennem denne opgave vil jeg komme ind omkring hvad gør man før, under og efter perioder, hvor fisken skal leve i dette akvarium.

Inden jeg fik fisken hjem, var jeg nede og købe en bowle og ting til den, f.eks. planter, pynt og grus.

Da jeg var nede i butikken fik jeg af vide, at vandet skulle stå i 14 dage inden jeg kunne komme fisk i vandet. Grunden til dette er at vandet skal have den rette bakterie værdi, for at fisken kan overleve i det. Men så sød som han var, kunne vi selvfølgelig fremme processen med nogle bakterie dråber der kunne dryppes i vandet og så skulle det kun stå 5-7 dage. Så jeg fik købt en bowle, indhold, dråber og foder. Da jeg kom hjem fik jeg placeret pynte tingene og planten i bowlen, fik den fyldt med vand og dryppede så dråberne i.

På billedet ser man bowlen og indhold, inden jeg får hentet kampfisken, der skal leve hjemme ved mig.

Endelig var der gået de 5-7 dage og jeg fik hentet lille Blobber, en rød han kampfisk.

De første 3 dage lagde jeg mærke til at han enlig ikke kunne finde sig til ro i denne lille bowle, jeg tænkte meget over om der var noget galt med den. Han svømmede bare rundt i ring hele tiden. Som om der var noget galt. Jeg gik på nettet og fandt ud af, at denne akvarium fisk enlig er en selskabelig fisk. Men som dagene skred frem, fandt han sig mere og mere til rette. Han spiste godt 5.-10. dag. Som anvist fra dyreforhandleren, fik han ganske lidt mad hver dag, men ikke mere mad end det kunne forsvinde på kort tid. Man kunne nemlig overfodre en fisk, fortalte han. Da vi nåede hen til dag nr. 10 var det tid til at vandet skulle skiftes, dette forgår, efter anvisning fra dyrehandleren. Han fortalte mig at når jeg skulle skifte vand ved min fisk, skulle man tage halvdelen op i en skål og den anden halvdel smed man ud. Så gjorde man bowlen ren, derefter kom man det gamle vand i og lige så meget gammelt vand du havde, lige så meget nyt vand skulle der så oven i. Så det nye vand blev om-iltet af det gamle vand.

Dette gik også ganske godt, Blobber havde det godt. 

Troede jeg. Han stoppede med at spise efter denne rensning af bowlen og det var som om han gemte sig hvor han nu kunne. Han ville ikke rigtig ud når det var lyst, han lå inde bag planten, og først om aften når kun tv’et var tændt kom han frem. Det var som om han blev sky.

Dette har jeg ikke kunne finde nogen løsning på, hvorfor skete. Jeg har intet kunne finde. Har kigget normale akvarium fisk’s sygdomme og ingen af dem lyder som noget af det Blobber oplevede.

Men efter denne periode, gik der 5-6 dage, så fandt jeg desværre Blobber ligge på rygge i bowlen og han rørte sig ikke. Ja desværre. Blobber var død for mig. Havde fulgt alt hvad dyrehandleren sagde og alligevel overlevede han kun små 16 dage.

R.I.P Blobber

Efter hans død, fik jeg ham fisket op og begravede ham i toilettet, gjort bowlen ren og smed planten ud. Nu er bowlen klar til en ny lille Blobber.

Dette dyreprojekt jeg har lavet med lille Blobber, vil jeg sige kan bruges i en bred målgruppe, børn i børnehaverne ville syntes det var spændende at have en fisk at fodre, se hvordan den færdes i de forskellige omgivelser, der nu kan være rundt i et akvarium. Jeg oplevede det i min sidste praktik, nogle enkle børn var meget optaget af disse fisk, så når de mødte ind om morgenen, ville de meget gerne fodre fiskene og kunne stå længe og se på hvordan de svømmede rundt.
De bruger deres sanser på en speciel måde. Synet fanger alle farverne i dette akvarium og jeg oplevede børnene også lugtede til foderet. Men vil sige udviklingshæmmet ville også kunne have dette slags dyr. Da det ikke er tidskrævende, men de måske stadig får en succes, ved at de kan sige. ”Jeg har dette dyr som er mit og jeg passer det selv.”

Jeg vil sige, pædagogens rolle i sådan et forløb som mit. Er først, tage med borgeren/brugeren ud og finde den ønskende fisk, få den transporteret korrekt hjem, få gjort akvariumet/bowlen klar til brug. Der efter skal pædagogen følge op på om det går godt for borgeren at passe denne fisk. Være med til at give ham/hende succes med denne opgave. Skulle det gå hen og ske at fisken døde, som i mit tilfælde, skal pædagogen være klar til at snakke med borgeren om døden. Hvis de selvfølgelig spørger til det. Men pædagogens rolle i lige netop dette projekt vil jeg mene er at være observatør.

Historie om Kampfisk og Karpefamilien.

Da jeg ikke kunne finde noget om kampfisken var jeg nede i dyrehandleren, der fortalte han at en kampfisk er en del af karpefisk familien. Og da jeg ikke kunne finde noget konkret om kampfisken, valgte jeg derfor at finde lidt om karpefisken; Guldfisk, det var den fisk en kampfisk lignede mest, fortalte forhandleren.

Guldfisken er en del af karpefamilien, guldfisken er en forholdsvis lille gruppe i karpe familien men stadig den mest almindelige fisk, i denne familie.

Den maksimale guldfisks længde er på 59 cm og med en vægt på 3 kg. Dog bliver de fleste guldfisk under halvt så store.
Guldfisk kan sagtens overleve en vinter i en havedam. Dette kræver dog at man har en dybe på min. 90 cm. Hvis man begynder at fodre en guldfisk for tidlig på året kan de risikere at dø. Man skal derfor vente til vandet ca. er nået en temperatur på 10 grader.  

Der findes flere slags guldfisk. F.eks. Slørhaler som er en af de mest populære fisk til et akvarium. Slørhaler findes i mange former og farver.
Men for at finde frem til slørhalernes start-historie skal vi ca. 1000 år tilbage.

Omkring år 970 var der en embedsmand i Kina der interesserede sig for at opdrætte fisk. Han brugte sin havedam til at avle guldfisk i.
Men da Kejser Chao-Kou blev interesseret for guldfisk, gik det utrolig stærkt. Til at starte med var det nogle tilfældige krydsninger der skabte forskellige slags guldfisk. Men som tiden gik, blev det mere og mere målrette.

Da vi nåede hen til omkring år 1800-1900, begyndte de første slørhaler at dukke op. I 1950’erne var det lige pludselig 30 forskellige guldfisk og slørhaletyper.

Omkring 1600 tallet kom de første guldfisk til Europa. Dog kunne Europa ikke følge med Kina og Japan i opdrætsresultater. Dette mener man skyldes klima forskellen.

Den første guldfisk i Danmark kunne man se i 1890, da den botaniske have i København havde som nogle af de første fået denne værdifulde fisk til sig. Men man kunne også se dem i kommunale damme som f.eks. i Slagelse, Nyborg og Strib.

En almindelig Guldfisk kan blive omkring 20-25 år, slørhaler bliver derimod kun omkring 15-20 år

Litteratur:

http://bonniedyrecenter.dk/akvariet/bowler/sloerhaler/

Er dyr til børn- er børn til dyr. Af Ulla Didriksen og Trine Hyllested, Redigeret 2008